Forskningen viser, at gener fra underlivet debuterer senere i overgangsalderen.

Ifølge KISO-studiet oplever flest kvinder problemer med skedetørhed, blære og seksualitet 2–8 år inde i menopausen – mens hedeture og søvnproblemer topper tidligere. Kendskab til forløbet gør det lettere at finde den rette behandling.  

97% af kvinder oplever symptomer på overgangsalderen. Men alvorligheden svinger. 5% oplever alvorlige symptomer i perimenopausen, imens hele 17% oplever alvorlige behandlingskrævende symptomer tidligt i menopausen og endnu 24% senere i menopausen.

Ny forskning fra KISO-studiet (Kvinder I Sund Overgang) kaster lys over, hvordan forskellige symptomer udvikler sig gennem overgangsalderens faser – og viser, at urogenitale symptomer som skedetørhed, blæreproblemer og seksuelle udfordringer ofte er dem, der påvirker kvinder mest over tid.

Ifølge studiet oplever kvinder disse symptomer i stigende grad gennem overgangsalderen, og for mange topper 2–8 år efter den sidste menstruation. Hvor de klassiske hedeture og søvnproblemer ofte fylder mest i de første år efter ophør af menstruation, bliver det i de efterfølgende år snarere gener fra underlivet, der dominerer.

Det betyder, at selv når hedeturene begynder at aftage, kan nye gener opstå. Gener, der for mange kvinder har stor betydning for både fysisk velvære, seksualitet og livskvalitet. Vaginal tørhed, irritation, kløe og smerter ved samleje er almindelige, men mange taler stadig ikke åbent om det. Samtidig kan hyppigere vandladningstrang og inkontinens påvirke både søvn, selvfølelse og socialt liv.

KISO-studiet peger også på, at psykologiske symptomer, såsom irritabilitet, tristhed, angst og udmattelse samt somato-vegetative symptomer som hedeture, hjertebanken og ledsmerter, ofte topper tidligere. Altså 1–2 år efter ophør af menstruation.

Den gode nyhed er, at der findes hjælp. Mange kvinder oplever lindring gennem lokal østrogenbehandling, som kan genopbygge slimhinderne i skeden og reducere både tørhed og svie. Andre har gavn af fugtighedsgivende præparater, bækkenbundstræning eller ændringer i livsstil, som motion, kost og stresshåndtering. For nogle er det også en støtte at dele oplevelserne med andre kvinder – at mærke, man ikke står alene.

At forstå, hvordan symptomerne ændrer sig over tid, kan give os kvinder bedre mulighed for at søge den rette hjælp på det rette tidspunkt. Overgangsalderen handler ikke kun om at komme igennem en fase, men om at bevare livskvaliteten . Både fysisk, psykisk og seksuelt.

Forskningen fra KISO-studiet minder os om, at disse forandringer er naturlige, men ikke noget, man behøver at leve med i stilhed. Vi kvinder fortjener fokus og forskningsmæssig opmærksomhed på vores sundhedsudfordringer.