Når kroppen skifter gear – ny dansk forskning kaster lys over kvinders overgangsalder
Eva GranlieOvergangsalderen er en naturlig del af livet, men for mange kvinder er den stadig omgivet af tavshed, fejl information og manglende viden. Nu kaster et nyt stort dansk forskningsprojekt lys over, hvordan kvinder faktisk oplever overgangsalderen.
Det landsdækkende Kvinder i Sund Overgang (KISO) kohorte studie er det første store danske studie, der følger kvinder gennem menopausen. Resultaterne giver et sjældent indblik i, hvordan symptomer, helbred og livskvalitet udvikler sig, når kroppen gradvist ændrer hormonelt gear.
Et enestående dansk initiativ
Fra juni til december 2024 blev over en halv million kvinder mellem 45 og 59 år inviteret til at deltage i KISO-studiet. Hele 153.800 kvinder svarede, hvilket er et imponerende antal, der gør studiet til det største af sin art i Danmark.
Kvinderne udfyldte et digitalt spørgeskema om alt fra menopausale symptomer og livskvalitet til fysisk aktivitet, arbejdsliv og sundhedsvaner. Dataene bliver fulgt op hvert tredje år i 15 år, så forskerne kan se, hvordan kvinders oplevelser ændrer sig over tid.
Samtidig kan oplysningerne kobles til de danske sundheds- og befolkningsregistre, hvilket giver unikke muligheder for at forstå overgangsalderen i en større helbredsmæssig og samfundsmæssig sammenhæng.
Hvornår indtræffer menopausen?
KISO-data viser, at den naturlige overgangsalder i Danmark typisk indtræffer omkring 51–52 år, hvilket er helt i tråd med internationale resultater. Før den alder er de fleste kvinder enten i præ- eller perimenopausen, mens andelen i postmenopausen stiger betydeligt derefter.
I alt var 8 procent af deltagerne i præmenopausen, 24 procent i perimenopausen og 45 procent i postmenopausen. Derudover havde 13 procent oplevet en induceret menopause – ofte som følge af operation eller medicinsk behandling – mens 10 procent brugte hormonbehandling (MHT).
Når symptomerne melder sig
Studiet giver et detaljeret billede af, hvordan symptomer varierer i styrke og karakter gennem de forskellige faser af menopausen.
-
Præmenopausen havde som ventet færrest gener, næsten halvdelen (48 %) rapporterede ingen eller kun milde symptomer.
-
Perimenopausen steg tallet betydeligt, og 17 procent oplevede svære symptomer.
-
Postmenopause, altså 1–2 år efter sidste menstruation. Her rapporterede 24 procent alvorlige symptomer. Generne aftog gradvist i de senere år, men vendte ikke helt tilbage til det lave niveau fra før menopausen.
Mønsteret peger på, at overgangsalderen ikke blot er et enkelt vendepunkt, men en længere proces, hvor både krop og sind skal finde en ny balance.
De mest almindelige gener
KISO-studiet delte symptomerne op i tre grupper: urogenitale, psykologiske og somato-vegetative (kropslige) symptomer.
-
Urogenitale gener såsom tørhed, blæreproblemer og seksuelle udfordringer, var de mest udbredte og alvorlige i alle faser. De toppede typisk 2–8 år efter menopausen.
-
Psykologiske symptomer som humørsvingninger, nedtrykthed, irritabilitet og træthed.
-
Kropslige symptomer som hedeture, søvnproblemer og ledsmerter, var mest udtalte i de tidlige år efter menopausen.
Selv om symptomerne varierede, viste resultaterne tydeligt, at overgangsalderen er en fysisk og følelsesmæssig omvæltning, som påvirker kvinder på mange planer.
Induceret menopause og hormonbehandling
Kvinder, der havde oplevet induceret menopause, rapporterede generelt flere og kraftigere symptomer end kvinder med naturlig overgangsalder. Det hænger formentlig sammen med, at det pludselige hormonfald ved kirurgisk eller medicinsk menopause giver kroppen mindre tid til at tilpasse sig.
Også kvinder, der brugte hormonbehandling, rapporterede flere symptomer end ikke-brugere. Det er et paradoks, der ifølge forskerne kan skyldes, at netop de kvinder, der vælger behandling, ofte er dem, der i forvejen har de mest udtalte gener.
Mere viden, mere forståelse
KISO-projektet bliver en uvurderlig kilde til viden om kvinders helbred i livets midte. De kommende års opfølgninger vil give indsigt i, hvordan overgangsalderen påvirker både krop, psyke, arbejdsliv og livskvalitet på længere sigt.
For mange kvinder er menopausen en fase, der stadig er forbundet med tabuer og manglende forståelse. KISO-studiet viser, at der er brug for at tale mere åbent om den, ikke kun som en biologisk forandring, men som en livsovergang, der rummer både udfordringer og muligheder.
Som forskerne bag projektet håber, kan den nye viden være med til at skabe større forståelse, bedre støtte og mere åbenhed om en fase, der angår halvdelen af befolkningen, og som fortjener langt langt mere opmærksomhed, end den hidtil har fået.
Du kan læse hele rapporten her