Kroppen husker: Sammenhæng mellem krop og sind

Overgangsalderen kan vække både gamle sår og nye udfordringer i krop og sind. I denne artikel får du indsigt i, hvorfor kroppen husker, og hvordan mental balance kan blive nøglen til at finde ro, styrke og heling i en tid med store forandringer.

 

Mange af os har lært at tænke på krop og sind som to adskilte ting, vi taler om psykiske problemer som noget, der sidder i hovedet, og fysiske problemer som noget, der handler om kroppen. Men mere og mere forskning viser, at den opdeling ikke giver mening. Kroppen og sindet hænger uløseligt sammen. Når vi oplever svære ting i livet, sætter det sig ikke kun i vores tanker og følelser, det kan også sætte sig i kroppen.

Den amerikanske psykiater og traumeforsker Bessel van der Kolk beskriver det meget klart i sin bog Kroppen holder regnskab. Hans arbejde viser, at kroppen “husker” oplevelser, også når sindet forsøger at glemme eller fortrænge. Den hukommelse kan vise sig som spændinger, smerter, indre uro eller pludselige reaktioner, vi ikke helt forstår. At forstå denne sammenhæng kan give os en ny vej til heling og bedre mental sundhed, noget som kan være særligt vigtigt i overgangsalderen, hvor både krop og sind ofte er ekstra udfordrede.

Kroppen som lager for oplevelser

Når vi oplever noget voldsomt eller stressende, aktiveres vores nervesystem. Kroppen går i alarmberedskab, hjertet banker hurtigere, åndedrættet ændrer sig, musklerne spænder, og vi gør os klar til at kæmpe, flygte eller fryse. For nogle mennesker falder kroppen hurtigt til ro igen, men for andre bliver alarmberedskabet hængende.

Hvis vi gentagne gange oplever stress, svigt eller traumer, kan nervesystemet begynde at reagere, som om faren stadig er til stede, selv når vi er i sikkerhed. Det kan betyde, at kroppen “husker” oplevelsen og reagerer, før sindet når at forstå, hvad der sker.

I overgangsalderen kan dette mønster forstærkes. Hormonerne, som tidligere har hjulpet nervesystemet med at regulere sig selv, falder, og det kan gøre kroppen mere følsom over for gamle minder og stressreaktioner. Derfor oplever mange kvinder i denne livsfase, at gamle sår eller erfaringer dukker op på ny, denne gang som kropslige signaler.

Når kroppen taler

Mange kender følelsen af, at kroppen reagerer på noget, vi ikke helt kan forklare. Måske bliver vi anspændte i skuldrene, når vi hører en bestemt tonefald. Måske mærker vi uro i maven, når vi går ind i et rum, hvor vi engang har haft en svær oplevelse.

Det er kroppens måde at fortælle os, at noget ikke er bearbejdet. Nogle gange kan reaktionerne være så stærke, at vi forveksler dem med sygdom: hovedpine, migræne, maveproblemer, muskelspændinger eller søvnforstyrrelser. Andre gange kommer de som følelsesmæssige reaktioner: angst, irritabilitet eller følelsen af at være “på vagt” hele tiden.

I overgangsalderen er kroppen i forvejen under pres fra hedeture, søvnbesvær og hormonelle udsving. Det betyder, at de signaler, kroppen sender, kan føles endnu mere markante og nogle gange uoverskuelige.

Krop og sind i samspil

Når vi ser kroppen som en aktiv deltager i vores mentale helbred, bliver det lettere at forstå, hvorfor nogle psykiske udfordringer ikke kan løses gennem samtale alene. Sindet kan forstå, at vi er i sikkerhed, men kroppen kan stadig reagere, som om vi er i fare.

Van der Kolk beskriver det sådan: Heling sker først, når vi også arbejder med kroppen. Det betyder, at vi skal finde måder, hvor krop og sind kan tale sammen igen. Når vi lærer at lytte til kroppens signaler også i overgangsalderen, hvor nervesystemet er ekstra følsomt, kan vi gradvist regulere balancen og skabe mere ro.

Veje til heling når kroppen husker

Der findes mange måder at arbejde med samspillet mellem krop og sind. Nogle af de mest virksomme praksisser er:

• Åndedrætsøvelser: At trække vejret roligt og dybt kan aktivere kroppens ro-system (parasympatikus) og hjælpe med at dæmpe angst og uro.
  

• Yoga og blid bevægelse: Gennem stræk, balance og kropsbevidsthed kan vi frigøre spændinger og skabe kontakt til kroppen på en ny måde.
  

• Dans, rytme og bevægelse: Kroppen husker ikke kun smerte, den husker også glæde. Musik og bevægelse kan vække livsglæde og hjælpe os med at slippe fastlåste mønstre.
  

• Natur og stilhed: At være i naturen kan berolige nervesystemet, give kroppen ro og give os plads til refleksion.
  

• Samtale og fællesskab: At dele oplevelser i trygge rammer kan være med til at hele, både fordi vi får sat ord på, og fordi vi oplever, at vi ikke står alene.
  
  

For kvinder i overgangsalderen kan disse praksisser være særligt værdifulde, fordi de ikke blot hjælper på de fysiske symptomer, men også kan skabe balance i et nervesystem, der er mere sårbart end tidligere.

Kroppen som nøglen til forandring

En af de vigtigste pointer fra Kroppen holder regnskab er, at kroppen ikke kun er et sted, hvor svære oplevelser lagres, kroppen rummer også nøglen til heling. Når vi tør lytte til kroppens signaler i stedet for at ignorere eller undertrykke dem, kan vi begynde at forstå, hvad de prøver at fortælle os.

I overgangsalderen kan det at lytte til kroppen give dobbelt mening: Vi kan både tage hånd om de hormonelle forandringer og om de gamle historier, kroppen bærer med sig.

Et nyt perspektiv på mental sundhed

At se kroppen som en aktiv del af vores mentale helbred giver et mere helhedsorienteret perspektiv. Det betyder, at vi ikke kun spørger: “Hvad tænker jeg?” eller “Hvad føler jeg?” men også: “Hvad mærker jeg i kroppen?”

Denne tilgang kan være særligt hjælpsom i overgangsalderen, hvor både hormonelle, følelsesmæssige og kropslige reaktioner spiller ind. Ved at forstå sammenhængen mellem krop og sind kan vi finde nye måder at skabe ro, balance og mental styrke.

At skrive sin historie på ny

Når vi forstår, at kroppen husker, bliver vi også mindet om, at vi kan skrive vores historie på ny. Vi kan ikke ændre det, vi har oplevet, men vi kan ændre måden, det lever i os i dag. Ved at lytte til kroppen, skabe nye erfaringer og finde praksisser, der styrker både krop og sind, kan vi finde tilbage til en følelse af helhed, styrke og frihed.

Kroppen er ikke vores fjende, den er vores allierede. Den fortæller os, hvor der er smerte, men også hvor der er mulighed for heling. Når vi lærer at forstå dens sprog, åbner vi for en dybere kontakt til os selv og til livet.

 

Kilde: Kroppen holder regnskab. Af Bessel van der Kolk