"Fertilitet, hormoner og det lange liv – Svend Lindenbergs blik på vores biologiske og samfundsmæssige valg"

Svend Lindenbergs perspektiv på fertilitet, hormoner og det samfund, vi har skabt  

En lun efterårsaften mødtes Sara, Eva og jeg på Frederiksberg til et foredrag med Svend Lindenberg, en af Danmarks mest erfarne stemmer, når det gælder fertilitet, overgangsalder og hormoner. Vi kendte ham begge som den markante fertilitetslæge, der ikke er bange for at provokere og udfordre de gængse sandheder. Derfor var vi spændte på at høre hans perspektiv denne aften, hvor både kvinders og mænds hormoner var på dagsordenen.

Foredraget på Folkeuniversitetet blev skudt i gang med en bemærkning, der både var enkel og provokerende: Vi bliver ældre og ældre, men får samtidig færre børn. For Svend Lindenberg, professor, gynækolog og leder af Danmarks største fertilitetsklinik, er dette ikke blot en statistisk tendens. Det er et komplekst samspil mellem biologi, samfundsstruktur og personlige valg. Han har siden 1979 arbejdet med fertilitet og fertilitetsbehandling, og han har set udviklingen ændre sig radikalt, både i laboratoriet og i kulturen omkring reproduktion.

Fertilitetens paradoks eller et nyt livsvilkår 

På verdensplan lever vi længere end nogensinde før, og samtidig falder fødselstallene. For Lindenberg er det ikke et problem i sig selv, at vi får børn senere, men det kræver, at vi indretter vores liv og samfund derefter. Hvis vi biologisk set har mange år til rådighed, men planlægger børnene sent i forløbet, skal vi også være bevidste om, hvad det betyder for fertilitet, overgangsalder og helbred på længere sigt.

Han understreger, at faldende fødselstal ikke primært handler om dårlig sædkvalitet, pesticider i vandet eller andre miljøgifte. Det er “en dråbe i havet” i forhold til den egentlige årsag: vores valg om at fokusere på uddannelse, karriere og økonomisk stabilitet først.

Udfordringen, eller livsvilkåret er, at mange i den fertile alder lever alene, eller har så travle uddannelses- og karriereforløb, at børn først passer ind senere. Hos mænd uden uddannelse og fast fodfæste på arbejdsmarkedet er andelen uden børn særlig høj. For kvinder er billedet et andet, men udfordringen den samme: de planlægger familielivet senere, og dermed kommer fertilitet og overgangsalder tættere på hinanden i livsforløbet.

Nye muligheder og nye dilemmaer

Teknologien tilbyder i dag løsninger, der ikke fandtes for få årtier siden. Unge kvinder får frosset æg for at udskyde graviditeten, og i Danmark er dobbeltdonation, både æg og sæd, lovlig. Noget kun få lande tillader. Nogle mænd fryser sæd tidligt for at sikre kvaliteten, fordi ældre sædceller er forbundet med en højere risiko for genetiske sygdomme hos børn.

Denne udvikling giver kvinder og mænd mere fleksibilitet, men understreger også, at reproduktion i stigende grad bliver et planlagt projekt snarere end en naturlig livsfase. Lindenberg ser det som et udtryk for, at mange tilpasser sig et samfund, hvor karriere, partner og biologisk ur sjældent følges ad.

Fra fertilitet til overgangsalder 

Hvad betyder det, at vi får børn senere og for den måde, vi møder overgangsalderen på? Fertilitet og overgangsalder er to sider af samme biologiske tidslinje. Når vi skubber barneårene længere op i alderen, lander mange kvinder i en situation, hvor der er kort tid mellem sidste barn og første menopausale symptomer.

Det kan opleves som en frihed, fordi vi får længere til at etablere os, før vi får børn. Men det kan også være et pres, fordi overgangsalderen uundgåeligt sætter en biologisk stopper for fertiliteten og symptomerne kan ramme midt i et aktivt arbejdsliv, hvor der stadig er børn eller teenagere i huset.

Kan vi måle kvindelige hormonniveauer?

Kort sagt: ikke på en meningsfuld måde. Vi er født med forskellige østrogenniveauer, og derfor siger en blodprøve ikke noget om, hvornår overgangsalderen rammer, kun om chancen for graviditet i den aktuelle cyklus. Det vigtigste er derfor samtalen om symptomerne, livskvaliteten og hvilke behandlingsmuligheder, der giver mening for den enkelte.

Behandling handler om livskvalitet

Lindenberg er ikke fortaler for, at alle kvinder skal have hormoner, men som han siger med et smil: “Det er lige ved.” Kvinder behøver ikke at lide. Tørre slimhinder er blandt de mest invaliderende gener: de kan give smerter, infektioner, sexliv, der går i stå og i værste fald føre til, at kvinder trækker sig fra arbejdsliv og sociale relationer.

Noget kan klares med lokal østrogenbehandling, men ofte er det ikke nok. Når vi ved, at kvinder kan leve 40 år efter menopausen, er det, ifølge Lindenberg, nødvendigt at erstatte det, kroppen mangler. De kvinder, han møder, er skarpe, hurtige og kompetente. Men uden hormoner begynder kroppen at modarbejde dem: søvnløshed, smerter, tab af muskelmasse og skrøbelige knogler.

Problemet er, at overgangsalderen fylder alt for lidt i lægeuddannelsen, og der er alt for få læger, som har specialiseret sig i at behandle den. Samtidig møder kvinder en jungle af uensartet information, alt afhængigt af, hvilken klinik, behandler eller hjemmeside, de besøger.

Østrogen og humør 

Kan østrogen bruges til at behandle depression? Måske ikke klassisk depression, men mange kvinder i overgangsalderen oplever en tilstand, hvor alt føles tungt, og energien er væk. Selv en lille dosis østrogen kan være nok til at ændre det billede. Hormonet hjælper også med at holde serotoninniveauet oppe, hvilket gavner humøret.

Derfor er dialogen vigtig: Hvad er målet? Er det at lindre søvnløshed, mindske smerter, genfinde sexlyst? Og hvilken dosis er nok til, at kvinden kommer “op på hesten igen” uden at blive overbehandlet?

Risiko og proportioner

Frygten for brystkræft er den store skygge i hormonbehandlingsdebatten. Lindenberg anerkender, at der er en lille øget risiko ved kombinationsbehandling (østrogen + gestagen), men sætter den i perspektiv: Overvægt, fysisk inaktivitet og højt alkoholforbrug øger risikoen langt mere.

Taber en kvinde 5 kilo og samtidig får hormoner, der hjælper hende af med invaliderende symptomer, kan hendes samlede risiko for sygdom faktisk blive mindre end før. Og behandling gennem huden, fx i cremeform, er let at styre, giver færre bivirkninger og minimerer risikoen for blodpropper.

Testosteron 

Nogle kvinder oplever efter menopausen et markant fald i energi, muskelstyrke og sexlyst. I visse tilfælde skyldes det lavt testosteron, og et lille tilskud kan gøre en stor forskel. Ikke kun for seksualiteten, men også for styrke og vitalitet. Doserne til kvinder er meget små, typisk som creme, men effekten kan være mærkbar.

Osteoporose og aldringens tempo

Osteoporose kan udskydes markant med fysisk aktivitet og vægtbærende træning. Helst allerede fra overgangsalderens start. Motion er næsten lige så effektivt som østrogen i den sammenhæng. Men hvis kvinder først mister overskuddet til at være aktive, bliver det svært at indhente tabet senere.

Manglende østrogen betyder også, at muskelmassen svinder, brysterne mister fylde, og knoglerne bliver skrøbelige. Når først håndled eller hofter knækker, kan konsekvenserne være alvorlige fortæller Lindeberg.

Ulighed i sundhed

Hormonbehandling er ikke for alle, men lige nu er det ofte de velinformerede, velhavende kvinder, der får adgang. Det skaber en sundhedsulighed, som Lindenberg mener, vi er nødt til at adressere. Ligesom med slankemedicinen Wegovy er det ikke nødvendigvis dem med størst behov, der får behandlingen først. 

Afslutning

Hos Gaman opfordrer vi ikke nødvendigvis til hormonbehandling. Det rette valg afhænger af din krop, din situation og dine præferencer. Men vi opfordrer til, at du tager dine symptomer alvorligt, søger kvalificeret rådgivning og ikke lider alene i stilhed. Som Lindenberg siger: Statistikken fortæller, at mange af jer kommer til at passe oldebørn. Det kræver, at I er sunde og stærke, også når I er gamle.