Hvordan bevarer man the zsa zsa zsu? En kærlighedshistorie i en tid med Aula, vasketøj og høje forventninger

Sådan holder I kærlighed og begær i live midt i vasketøj, teenagebørn og to-do-lister.

Hvordan bevarer man the zsa zsa zsu? En kærlighedshistorie i en tid med Aula, vasketøj og høje forventninger

Hvad er nøglen til at bevare the zsa zsa zsu? Den elektriske gnist, den lille rystelse i maven, følelsen af at være elsket og begæret i et langt forhold eller ægteskab. Hvordan holder man forholdet varmt, når hverdagen kværner afsted med teenagebørn, indkøbslister, Aula-notifikationer, deadlines og bunker af vasketøj, der vokser som ukrudt i en forsømt have?

Den belgisk-amerikanske parterapeut og bestsellerforfatter Esther Perel har i mere end 20 år beskæftiget sig med netop dette spørgsmål. I sin bog Erotisk intelligens undersøger hun det paradoksale i, at det, vi længes efter i kærligheden, tryghed, stabilitet og samhørighed, ikke nødvendigvis er det samme som det, vi længes efter i erotikken, begær, spænding og frihed. Alligevel forventer vi i dag, at ét menneske kan tilfredsstille alle vores følelsesmæssige behov: være vores bedste ven, elsker, rejsekammerat, forælder til vores børn, terapeut, sparringspartner og lidenskabelige elskede.

“Vi beder ofte ét menneske om at give os det, som en hel landsby plejede at give,” skriver Perel. Og måske forventer vi for meget?

Når nærhed dræber begæret

Perel fortæller i Erotisk intelligens om par, der elsker hinanden dybt, men som har mistet deres erotiske forbindelse. De savner ikke kærligheden, men lysten. De længes ikke nødvendigvis efter andre partnere, men efter andre versioner af sig selv: mere frie, mere levende, mere sanselige. Hun skriver:

“Nogle af de mest kærlige par, jeg møder, har det sværest med sex. De tror, at hvis bare de er tætte nok, vil lysten komme tilbage. I virkeligheden kan for megen nærhed kvæle begæret.”

Dette er ikke en opfordring til følelsesmæssig distance, men en påmindelse om, at erotik trives i spændingsfeltet mellem nærhed og frihed. For at bevare the zsa zsa zsu må vi turde se på vores partner med friske øjne. Som et væsen med egne drømme, længsler og mysterier. Vi må give plads til det ukendte og uforudsigelige, også i den, vi har delt morgenmad med i 15 år.

At tænde flammen igen

Så hvad gør man, når man stadig elsker, men ikke længere længes? Når man deler alt, adresse, budget, børneopdragelse, men savner det blik, det sug i maven, den gamle nysgerrighed?

Ifølge Esther Perel handler det ikke om at arbejde hårdere på forholdet, men om at ændre måden, vi tænker om det på. Vi skal ikke nødvendigvis tilbage til noget, vi har haft, men snarere turde skabe noget nyt med det menneske, vi har valgt.

Hun foreslår, at vi ophører med at tage hinanden for givet. Det lyder banalt, men det er det ikke. I mange forhold glider vi over tid ind i funktionelle roller: en tager opvasken, en tjekker Aula, en husker tandlægen, en sørger for gaver til svigermor. Det er praktisk, men det er også dødeligt for erotikken. Hun skriver: “Vi mister begæret, ikke fordi vi ikke elsker, men fordi vi stopper med at se hinanden.”

Her er nogle af de råd, Perel peger på. Små revolutioner i det daglige, som kan vække forbindelsen til live igen:

1. Bevar en del af dit eget liv

Du skal ikke fortælle din partner alt. Det er okay at have private rum, ikke hemmeligheder, men noget, der er dit. En hobby, en drøm, en samtale med en ven, der ikke straks bliver refereret. Det er i den lille afstand, begæret lever. Som Perel formulerer det: “Begær har brug for en vis afstand. Ikke for meget, men nok til at vi kan længes.”

2. Se din partner i et nyt lys

Hvornår så du sidst din partner som noget mere end ‘den anden forælder’? Prøv at se dem i en ny sammenhæng. Når de taler passioneret om noget, når de griner med andre, når de danser, koncentrerer sig, fordyber sig. Vi bliver ofte tændt, ikke af det velkendte, men af det, vi ikke helt kan eje.

3. Gør noget uforudsigeligt sammen

Overrask hinanden. Ikke nødvendigvis med gaver, men med stemning. Lav middag midt i ugen med stearinlys og god musik. Stå op og gå en tur klokken seks om morgenen og se solen stå op. Gør noget, I aldrig gør. Erotik lever af det, der bryder rutinen.

4. Tænd for det erotiske sprog

Vi taler om alt: børn, budgetter, logistik, karriere. Hvornår talte I sidst om begær? Om fantasi, lyst, længsel? Perel opfordrer til at skabe et sprog for det erotiske. Et sprog, der ikke handler om præstation, men om kontakt. Det kan starte med et blik, en berøring, en fræk bemærkning midt i opvasken.

5. Hold op med at vente på den rigtige stemning

Erotik kommer ikke flyvende på magisk vis, når der er ryddet op, børnene sover, og I begge har overskud. Det sker næsten aldrig. I stedet, siger Perel, må vi gøre lyst til et valg. Som hun skriver: “Lyst er ikke noget, vi har - det er noget, vi gør.”  Begær starter ikke i kroppen, men i bevidstheden.

6. Genopdag legen

Leg er undervurderet i voksne forhold. Vi bliver så alvorlige. Alt skal give mening. Men erotik handler ofte om det meningsløse, om leg, lethed, legemlighed. Tænk mindre på funktion og mere på fantasi. Grin under sex. Prøv noget fjollet. Giv slip på den voksne kontrol.

7. Vær nysgerrig

Et langt forhold er ikke kun én relation. Det er mange versioner af den samme. I kender hinanden. Ja. Men I er også nye hele tiden. Tænk: Hvad mon min partner tænker på i øjeblikket? Hvad mon de længes efter, drømmer om, frygter? Spørg. Lyt. Det er overraskende erotisk at blive virkelig lyttet til.

8. Husk, at kærlighed ikke er nok

Vi er opdraget til at tro, at kærlighed er alt, vi har brug for. Perel minder os om, at kærlighed og begær ikke er det samme. Kærlighed kan overleve uden begær. Men et erotisk forhold, det kræver næring, mod og opmærksomhed. Det er ikke altid let. Men det er muligt.

Et voksent håb

Parforholdet anno 2025 er en skrøbelig, smuk og til tider alt for belastet konstruktion. Det skal rumme hele livet, hele os. Måske er pointen, at det netop ikke skal kunne rumme alt, at der skal være plads udenfor, luft imellem, mulighed for at længes og mødes igen. Måske handler kærlighed i dag ikke om at finde den rette, men om at blive ved med at vælge hinanden, selv når håret er blevet gråt og vasketøjet stadig ikke folder sig selv.

Som Esther Perel skriver: “Det er ikke forelskelsen, der holder os sammen. Det er modet til at blive ved med at opdage hinanden.”