Kvinder midt i livet tager styringen

Queenagers er kvinder i overgangsalderen, der bryder med gamle normer og lever livet med styrke og selvtillid.

I årtier har kvinders midt-liv været omgærdet af tavshed, stereotyper og en vis grad af usynlighed. Det har i høj grad været en livsfase defineret af fravær, både i medier, reklamer og den offentlige samtale. Det billede er under markant forandring. En ny generation af kvinder er trådt frem og tager ejerskab over midt i livet. Ikke som en nedtur, men som en opblomstring. De kalder sig selv for queenagers, en sammentrækning af queen og teenager. De omskriver fortællingen om, hvad det vil sige at være kvinde i 40’erne, 50’erne og 60’erne.

Fra britisk mediebegreb til global kulturbevægelse

Ordet queenager opstod oprindeligt i britiske medier som en munter betegnelse for midaldrende kvinder, der nægtede at opføre sig alderstilsvarende. Det var ment som en finurlig sammentrækning af queen og teenager og pegede på kvinder i 40’erne, 50’erne og 60’erne, som stadig havde ambitioner, passioner og en ungdommelig tilgang til livet. Men hvor begrebet i starten havde et lidt karikeret præg, er det i dag blevet genopfundet som et empowerment-udtryk.

Queenager-fænomenet har i stigende grad vundet fodfæste i den brede kultur, ikke mindst takket være prominente kvinder i Hollywood og i medieverdenen. Skuespillerinder som Michelle Yeoh, Andie MacDowell, Viola Davis, Emma Thompson og Sarah Jessica Parker har været med til at normalisere og fejre det modne kvindeliv. Ikke bare i interviews og talkshows, men også i deres roller og personlige stil. De udstråler, at man kan være både erfaren, relevant, karismatisk, kompromisløs og stadig få hovedrollen.

Streamingplatforme og sociale medier har også givet queenagers en ny scene. Serien And Just Like That (efterfølgeren til Sex and the City), podcasts som The Mid•Point og kampagner fra skønheds- og sundhedsbrands, der bruger modne kvinder som frontfigurer, har bidraget til at løfte aldersgruppen ud af skyggerne og ind i rampelyset. Det handler ikke længere om at ”se godt ud for sin alder", men om at omfavne alder som en aktiv del af identiteten.

Queenager-generationen

Queenagers er typisk mellem 45 og 65 år. Mange har solide uddannelser, økonomisk selvstændighed og et væld af livserfaring bag sig. De har stået i front for karrierer, opdraget børn, navigeret gennem systemer, strukturer og samfundsforventninger og står nu et sted, hvor de ikke længere er villige til at nøjes.

 De skriver bøger, starter virksomheder, holder foredrag og taler åbent om emner, der tidligere var pakket ind i tavshed: overgangsalder, aldring, seksualitet, økonomisk frihed, identitet og retten til at fylde, i både samfund og selvbillede.
Denne synlighed er ikke kun personlig, den er politisk. Når kvinder i denne aldersgruppe kræver plads, river de samtidig ned på de stereotype forestillinger om, hvordan kvinder bør ældes. De ændrer fortællingen for fremtidens generationer.

Fællesskab, frihed og fravalg

Flere queenagers prioriterer i dag sig selv og andre kvindefællesskaber langt højere end tidligere. Det er en tydelig tendens, at kvinder midt i livet i stigende grad ikke længere måler livets succes i ægteskab eller traditionel familiedannelse. Mange vælger aktivt at leve alene, nogle fravælger ægteskab helt, og andre træffer bevidste valg om at omgive sig med kvinder, der inspirerer og spejler deres livssituation.

Det handler ikke om at være anti-partner, men om at være pro-sig selv. En voksende gruppe kvinder insisterer på at leve uden at lade sig definere af romantiske relationer eller kulturelt forventede livsmodeller. Deres fællesskaber er præget af ærlighed, støtte og gensidig inspiration, og skaber rum for både personlig udvikling og kollektiv styrke.

Curling for næste generation

Queenagers er heller ikke kun optagede af deres egen udvikling. En stor del af deres drivkraft handler om at gøre livet lettere for de kvinder, der kommer efter dem. De “curler” ikke deres børn i klassisk forstand, men i stedet den næste generation af voksne kvinder, så de ikke står uforberedte og famlende, når overgangsalderen rammer, eller samfundets blik begynder at ændre sig.

De deler viden, erfaringer og værktøjer. De peger på nødvendigheden af at tage ansvar for økonomi, helbred og psykologisk trivsel og opfordrer kvinder til at definere sig selv på egne præmisser.

Økonomisk og psykologisk frihed

Det er værd at bemærke, at queenager-begrebet i høj grad forbindes med en bestemt socioøkonomisk gruppe. Mange queenagers har videregående uddannelser, solide stillinger og opsparinger, der giver dem handlefrihed. De har brugt et arbejdsliv på at opbygge ressourcer og de bruger dem nu strategisk og bevidst.

Men queenager-livsstilen handler ikke kun om penge. Det handler også om psykologisk frigørelse. Om ikke længere at spejle sig i ungdommens idealer eller jagte andres accept. Det er her, queenageren træder frem med en særlig kombination af styrke, lethed og integritet. Hun ved, hvem hun er og hun har ikke længere tid til at være nogen anden.

Et opgør med aldringsangst

I en kultur, hvor ungdom betragtes som det ypperste, har kvinder længe følt sig pressede til at se unge ud så længe som muligt. Queenagers gør op med denne aldringsangst. De viser, at det er muligt at ældes med både værdighed og vildskab og at alder kan være frigørende frem for begrænsende.

De fravælger ikke skønhed og mode, men de redefinerer, hvad det betyder. Det handler ikke om at ligne 30, men om at se ud som den bedste version af 53. På egne betingelser.
En ny norm for midtlivet

Queenager-begrebet er ikke blot en trend. Det er et kulturelt og socialt skifte. Det manifesterer sig i mediernes voksende fokus på kvinders sundhed efter 45, i bøger og podcasts om overgangsalderen, og i de mange kvinder, der i 50’erne starter virksomheder, skifter karriere, forelsker sig igen og nægter at lade samfundets tidslinjer definere deres liv.

Queenagers er ikke bare en ny målgruppe. De repræsenterer et paradigmeskifte i forståelsen af kvindelig identitet, aldring og autonomi. De bryder med gamle forestillinger om, hvad der er muligt, ønskeligt og værdifuldt i voksenlivet og de åbner døren for et mere mangfoldigt, ærligt og inspirerende kvindesyn.

Måske er det netop derfor, de kaldes queenagers. Ikke fordi de er teenagere, men fordi de, som dronninger, regerer med erfaring, værdighed og vilje.