Østrogen som pleaser-hormon

Østrogen som pleaser-hormon 

Når hormonfaldet åbner døren til et mere sandt liv 

På scenen står overlæge og gynækolog Ditte Trolle og taler om noget, de fleste af os har lært at forbinde med hedeture, søvnløse nætter og tørre slimhinder: overgangsalderen.

Ditte Trolle stopper ikke ved ubehaget. Hun beskriver, hvordan østrogen gennem mange år ikke bare har reguleret kroppens cyklus, men også har været tæt forbundet med den måde, mange kvinder lever deres liv på. Hun kalder det med et glimt i øjet et slags pleaser-hormon. Et hormon, der i de år, hvor det står højt, understøtter en enorm villighed til at tilpasse sig, tage hensyn, samle trådene og være limen i familien og på arbejdet.

I de perioder af livet, hvor østrogen fylder, er der ofte samtidig små børn, karriere, parforhold og et socialt liv, der skal hænge sammen. Mange kvinder beskriver det som om, de næsten automatisk scanner rummet. 

Når østrogen begynder at falde, ændrer noget sig stille, men markant.
Ditte Trolle fortæller om kvinder, der pludselig opdager, at de ikke længere kan holde det samme tempo. At de ikke har lyst til at sige ja på autopilot. At de bliver mere ligeglade med, hvad andre synes. Ikke kyniske, men mindre styret af forventninger.

Mange oplever en ny ro i følelseslivet og en stærkere fornemmelse af, hvad der føles rigtigt for dem selv. Pleaser-refleksen mister kraft, og i stedet træder en mere nøgtern og ærlig indre stemme frem.

Det kan overraske både kvinden selv og dem, der står omkring hende. Men set gennem Ditte Trolles øjne rummer hormonfaldet en mulighed. Kroppen hjælper, næsten bag om ryggen på os, med at flytte fokus fra at være til gavn for alle andre, til også at være tro mod sig selv.

Overgangsalderen bliver dermed ikke kun en historie om tab og symptomer. Den bliver også begyndelsen på en ny ærlighed: mindre pleaser, mere person.

Kroppen, sorgen og det nye landkort

Psykoterapeut Mads Vang om at turde mærke, før man vælger

Hvor Ditte Trolle taler om hormoner, taler psykoterapeut og institutionsleder Mads Vang om alt det, der foregår på indersiden, når kroppen skifter gear.

For Mads Vang er overgangsalderen ikke noget, man bare skal komme sig over, men som et potentiale til transformation. Han ser den som en overgangszone, hvor mange kvinder bliver konfronteret med spørgsmål, der ikke kan besvares med flid, dygtighed eller hensynsfuldhed.

Der kan være sorg over den ungdom, der langsomt glider bagud. Sorg over de liv, man ikke fik levet, drømmene, der blev pakket væk. En smerte over, at børnene ikke længere har brug for én på samme måde som før. Det kan gøre ondt, også selvom livet objektivt set er godt.

I Mads Vangs blik er det netop i den sorg, at noget nyt bliver muligt.
Når man giver sig selv lov til at mærke, hvad der er forbi, bliver der plads til at mærke, hvad man længes efter nu. Energi, der før gik til at holde facaden, til at undgå smerten eller til at løbe hurtigere, kan frigøres og omdannes til livskraft.

Mads Vang ser kroppen som porten ind til den proces.
Kroppen reagerer ofte længe før hovedet forstår, at noget skal justeres: spændinger, uro, søvnløshed, en mærkelig fladhed eller tristhed. I stedet for at se det som fejl, ser han det som små beskeder. Kroppen, der kalder os hjem til os selv og beder om, at vi lytter.

I terapien arbejder han ofte med at hjælpe mennesker til at mærke i stedet for kun at forstå. Det kan være gennem åndedræt, bevægelse, stilhed, sansning. Fokus flyttes fra konstant gøren til mere væren. 

Overgangsalderen bliver i det perspektiv et sted, hvor det gamle landkort ikke længere passer. Rollen som hende, der altid stiller op, altid glatter ud, altid tager en for holdet, begynder at krakelere.

Her opstår skiftet:

Fra et liv, der primært handler om at blive valgt som partner, som medarbejder, som den stabile i familien til et liv, hvor man stille og roligt begynder at vælge sig selv.

Hver lille justering er et skridt væk fra det gamle kort og ind i et nyt kort, der passer bedre til den kvinde, livet har formet.

En smuk transformation

Mere ro og muligheder - også i kærligheden og seksualiteten

Vi lever længere end tidligere generationer.
For mange kvinder kan overgangsalderen derfor ses som midten, ikke afslutningen, på det voksne liv. Hvis vi tør tænke sådan, åbner der sig et nyt perspektiv. Årene efter hormonstormene kan blive en opdagelsesrejse, hvor der er mere ro, mindre pligt og langt større frihed til at undersøge, hvad der føles rigtigt, alene eller sammen med en partner.

Når pleaser-hormonet aftager, og hormonerne falder til et nyt leje, kan der opstå et rum, hvor kvinden bliver mere klar og mindre styret af andres blikke.

Mange kvinder oplever, at de bliver mere klare i kommunikationen, mere åbne om deres behov og mindre bange for konflikter. Det kan ændre parforhold, venskaber og familieliv på måder, der på sigt gør relationerne stærkere og mere ægte.

Use it or loose it 

Når det handler om seksualitet og overgangsalder, er Ditte Trolle meget tydelig. Ligesom muskler, led, hjerte og hjerne har brug for at blive brugt og vedligeholdt, gælder det samme for underliv, lyst og seksuel kontakt. Hun taler om seksualitet som en del af den samlede sundhed. Noget der påvirker både krop, hjerne, hormoner, tilknytning og livskvalitet.

Med andre ord:
Hvis vi ønsker, at seksualiteten også skal være en del af livet i de senere år, har den godt af opmærksomhed og pleje. Det kan handle om:

• at få hjælp til tørre slimhinder og smerter, så kroppen igen kan være tryg ved berøring

• at udforske nye former for nærhed, der ikke kun handler om penetration

• at tale åbent med sin partner om lyst, behov, tempo og sårbarhed

• at se samleje og intimitet som noget, der kan tilpasses den nye livsfase. Ikke som noget, der skal ligne, hvad det var som 25-årig

Når Ditte Trolle peger på, at "Use it or loose is”, er det ikke en løftet pegefinger. Det er en invitation til at se seksualitet som en levende størrelse, der kan udvikles, justeres og næres. Ikke noget, der automatisk forsvinder, bare fordi hormonerne ændrer sig.

I parforholdet betyder det, at begge parter inviteres ind i en ny samtale.
I stedet for at sidde fast på hver sin position, den ene, der føler sig afvist, og den anden, der føler sig presset, kan overgangsalderen blive anledning til at finde nye kompromiser og nye måder at være tætte på. Mere dialog, mindre misforståelse. Mere nysgerrighed, mindre skam.

Nærhed kan få nye former. Langsommere berøring, blidhed, humor, leg, længere forspil, mere fokus på tryghed og kontakt, mindre fokus på præstation. Den seksuelle relation kan blive dybere, netop fordi begge parter ikke længere er styret af ungdommens tempo og idealer, men af ønsket om at være forbundne og til stede.

Et nyt landkort for livet midt i det hele

Når man ser overgangsalderen gennem både Ditte Trolles og Mads Vangs briller, tegner der sig et andet billede end den klassiske fortælling om forfald.

Overgangsalderen kan blive et eksistentielt vendepunkt, hvor kvinden træder ind i et nyt landkort med mere ro, mere nysgerrighed, mere ærlighed og nye former for kærlighed til sig selv, til sin partner, til livet.

Ikke som et farvel til det, der var.
Men som en blød, modig og smuk transformation ind i det, der kan blive.