PTSD, seksualitet og vejen tilbage til tryg intimitet

PTSD og seksualitet 

Nogle kvinder beskriver, at seksualiteten i perioder føles som et spejl, der viser mere end lyst og intimitet. Den viser belastning. Livsvilkår. Utryghed. Den måde kroppen har lært at overleve på. I et samfund, hvor kvindekroppen ofte forventes at være både fungerende, tilgængelig og ukompliceret, kan det være særligt ensomt at stå i en virkelighed, hvor nærhed pludselig er svær.

PTSD handler ikke kun om minder. Det handler om et nervesystem, der er blevet formet af fare og som derfor kan reagere kraftigt på situationer, der kræver sårbarhed, nærvær og kropslig åbenhed. Seksualitet er et af de steder, hvor dette bliver tydeligt, fordi sex i praksis kræver en form for indre sikkerhed: at kroppen kan slippe kontrol, at berøring føles tryg, og at man kan mærke egne grænser.

Ved PTSD kan der opstå en række mønstre, som udefra kan ligne manglende lyst, men som ofte er kropslige beskyttelsesstrategier:

• Alarmberedskab (hyperarousal): Kroppen er på vagt. Afslapning og ophidselse kan blive sværere, og nydelse kan blandes med uro.

• Undgåelse: Hvis intimitet vækker ubehag, skam eller tab af kontrol, kan man ubevidst begynde at trække sig også fra nærhed, man egentlig længes efter.

• Skam og negative selvfortællinger: PTSD bærer ofte et lag af “der er noget galt med mig”, som kan smitte direkte af på seksualiteten. Skam gør kroppen lille.

• Grænseudfordringer: Har man erfaringer med overskridelser, kan det blive svært at mærke et tydeligt ja/nej i kroppen og endnu sværere at sige det højt.

Seksualitet er ikke bare biologi. Den udspiller sig i normer, kønsroller og relationelle magtbalancer. Mange kvinder er opdraget til at “holde freden”, være imødekommende og ikke skabe konflikt. Når det møder et traumepræget nervesystem, kan kroppen ende med at bære det nej, der aldrig blev sagt med ord.

At lede efter det, der skaber sammenhæng 

Når livet har været svært, kan man let komme til at se sig selv gennem mangel, hvad man ikke kan og hvad man burde kunne. En salutogenetisk tilgang ændrer fokus. Den spørger i stedet Hvad skaber sundhed og livskraft?

Den israelsk-amerikanske medicinske sociolog, Aaron Antonovsky, introducerede den salutogenetiske tankegang og begrebet Sense of Coherence (oplevelsen af sammenhæng) som en måde at forstå, hvorfor nogle mennesker kan bevare fodfæste under pres. 

Antonovskys Sense of Coherence (SOC) kan være et stærkt kompas i sexologisk arbejde, fordi seksualitet kræver netop sammenhæng: mellem krop og tanker, mellem behov og grænser, mellem individ og relation.

SOC består af tre elementer, som kan oversættes direkte til klinisk praksis:

• Begribelighed: “Hvad sker der i min krop og hvorfor?” Når reaktioner bliver forståelige (fx at kroppen lukker ned for at beskytte), falder noget af skammen ofte.

• Håndterbarhed: “Har jeg redskaber?” Ikke nødvendigvis løsningen på alt, men konkrete muligheder: viden, støtte, kommunikationsgreb, kropslige strategier, behandlingsmuligheder, tempo og aftaler i intimitet.

• Meningsfuldhed: “Er det her værd at investere i på mine præmisser?” Meningsfuldhed handler ikke om at leve op til en norm om, hvordan sex “skal” være, men om retten til et værdigt, selvbestemt intimliv.

I en sociologisk ramme bliver salutogenese også en modfortælling til præstationskulturen. Kroppen er ikke et projekt, der skal levere, men et livsvilkår, der skal mødes med respekt.

Hvis du kan genkende dig selv: Hvad kan du gøre og hvordan kan en klinisk sexolog hjælpe?

Hvis du oplever, at din krop siger nej i intimitet, at lysten er væk, at du spænder op, bliver urolig, fraværende eller skamfuld så er det ikke et tegn på, at du er forkert. Det er ofte et tegn på, at dit nervesystem har brug for mere tryghed og bedre rammer.

Tre ting du kan gøre allerede nu

1) Stop alt, der føles forkert 
Sex skal ikke gøre ondt. Hverken fysisk eller psykisk. Hvis du mærker smerte, modstand, frys, uro eller følelsen af at forsvinde væk fra dig selv, så er det et signal, der fortjener respekt, ikke overtalelse.

2) Giv intimitet en ny målestok i en periode
Hvis “klassisk sex” føles uoverskueligt, kan målet være mindre og mere realistisk: berøring uden forventning, nærhed, hudkontakt, kys, eller bare at kunne sige stop uden dårlig stemning. Det er ikke at give op. Det er at bygge tryghed.

3) Søg hjælp, før det bliver til ensomhed
Mange venter, fordi det føles privat eller pinligt. Men seksualitet er sundhed. Og når skam får lov at stå alene, vokser den.

Hvordan en klinisk sexolog kan hjælpe

En klinisk sexolog kan hjælpe med at “oversætte” det, der sker, så du ikke står alene med skyld og forvirring samt med at skabe konkrete skridt, der passer til dit liv.

Typisk vil en klinisk sexolog kunne hjælpe med:

• At skabe tryghed og struktur i samtalen: først tilladelse/normalisering, så kort viden, og derefter konkrete forslag i et tempo, der føles sikkert. 

• At styrke grænser og kropslig tryghed: øve sprog for stop/pauser, mærke ja/nej/måske i kroppen, reducere skam og arbejde med “pligtsex”-mønstre.

• At støtte parrelationen (hvis du har en partner): hjælp til at tale om lystforskelle uden skyld og pres, og til at lave aftaler for intimitet, der beskytter din tryghed.

• At tænke helhedsorienteret (biopsykosocialt): Hvis noget i kroppen spiller ind (smerter, tørhed, infektionstendens, spænding), kan sexologen hjælpe med at få det tydeliggjort og sat i system, så du ikke bare “arbejder dig igennem” symptomer. 

Hvornår henviser man videre?

God sexologisk praksis er ofte tværfaglig. Nogle tegn peger på, at du (og din behandler) bør inddrage flere fagpersoner:

Videre til læge eller gynækolog, hvis du har:

• smerter ved penetration, svie, rifter, blødning

• tilbagevendende urinvejsinfektioner eller vedvarende irritation

• symptomer, der bør undersøges (hud/slimhindeforandringer, infektion, andet)

Videre til fysioterapeut med speciale i bækkenbund, hvis du:

• spænder kraftigt op, har “lukkethed”, smerter eller vaginisme-lignende symptomer

• har svært ved at slippe spænding i underlivet også uden sex

Videre til psykolog/psykiater/traumeterapeut, hvis du:

• får flashbacks, dissociation/frys, panik eller stærk kropslig alarm ved intimitet

• har svær depression, misbrug eller anden alvorlig belastning

• har brug for egentlig traumebehandling (fx EMDR eller traumefokuseret terapi)

Videre til specialiseret hjælp ved vold eller pres, hvis du:

• oplever seksuelt pres, tvang, trusler eller overskridelser

Et enkelt pejlemærke er hvis du gentagne gange mister dig selv i intimitet, eller hvis du begynder at føle skam over noget, der i virkeligheden er en beskyttelsesreaktion. I sådanne tilfælde er det godt at række ud.

En anden slags frihed

Når PTSD og svære livsomstændigheder påvirker seksualiteten, er det sjældent hjælpsomt at stræbe efter “at komme tilbage til sådan som det var”. Ofte handler det om at definere en ny intimitet med mere tryghed, mere tempo, tydeligere aftaler, flere stop og mindre præstation.

Netop derfor giver det mening at tænke sexologisk arbejde som brobygning mellem krop og psyke, mellem fortid og nutid, mellem tavshed og sprog, og mellem skam og selvbestemmelse.