Hormoner i overgangsalderen

Hormonerne forandrer sig – og det gør vi også. Overgangsalderen er ikke en slutning, men en ny start.

Hormoner er et hot topic i øjeblikket. Ikke kun blandt læger og forskere, men også over middagsbordet, i podcasts, på Instagram og i kvindefællesskaber landet over. Vi taler om østrogen, progesteron og testosteron med en iver og åbenhed, der for få år siden ville have været utænkelig. Vægge af tabu bliver brudt ned. Flere og flere kvinder nægter at tie stille om symptomer, træthed, svedeture og tørre slimhinder eller om den vilde frihed, den nye styrke og de skarpe indsigter, som livet efter 45 kan føre med sig.

For noget er i forvandling. Ikke kun i kroppen, men i kulturen.

Det er ikke længere en skam at være i overgangsalderen. Det er et vilkår og for nogle, en genfødsel. Et opgør med ideen om at være færdig. Et farvel til at skulle være pæn, nem, fertil og til rådighed. I stedet spirer en ny fortælling frem: Den om kvinder, der træder i karakter. Men hvad sker der egentlig med hormonerne i denne tid? Hvordan kan vi forstå forvandlingen, fagligt, nøgternt og kærligt?

Her kommer en kort, spiselig gennemgang.

Hvad er overgangsalderen og hvornår begynder den?

Overgangsalderen er ikke én dag eller én begivenhed. Det er en glidende overgang, et hormonelt og biologisk skift, der kan tage flere år. Den starter som regel med perimenopausen, som kan begynde allerede i 40’erne (nogle gange endda sidst i 30’erne). Her begynder niveauerne af især østrogen og progesteron at svinge, og cyklussen bliver uregelmæssig.

Menstruationen stopper endeligt omkring 51-års alderen i gennemsnit. Det er dét, man kalder menopausen og herefter træder man ind i postmenopausen.

Overgangsalderen er altså en proces, ikke en tilstand. Det er kroppens hormonelle orkester, der spiller op til dans.

Østrogen - den store dirigent

Østrogen er det hormon, der ofte får mest opmærksomhed, og med god grund. Det er et slags super hormon, der påvirker alt fra vores hjerne, hud og knogler til vores humør, energi og sexlyst.

Når østrogenniveauet falder, hvilket det gør gradvist i årene op til menopausen og brat efter, mærkes det ofte tydeligt. Mange oplever hedeture, søvnproblemer, hukommelsessvigt, led- og muskelsmerter, tørre slimhinder og ændret sexlyst. Nogle bliver ængstelige, grådlabile eller vrede uden at kunne kende sig selv.

Progesteron - den beroligende ven

Progesteron er østrogenets blidere makker. Det har en beroligende effekt på hjernen og kroppen og spiller en central rolle i menstruationscyklussen.

I perimenopausen er det ofte progesteron, der først falder og det kan give uro, dårlig søvn og øget følsomhed. Mange kvinder beskriver en indre rastløshed eller uro i årene op til menopausen. Det skyldes ofte, at balancen mellem østrogen og progesteron tipper.

Testosteron - den oversete kraft

Testosteron forbindes ofte med mænd, men kvinder har det også  og har brug for det. Det produceres i æggestokkene og binyrerne og har stor betydning for muskelmasse, energi, fokus og libido.

Efter overgangsalderen falder testosteron langsomt, og nogle kvinder mærker det som en diffus træthed eller nedsat drive. Heldigvis er det muligt at styrke sin vitalitet gennem livsstil, og for nogle kan tilskud være en løsning, i samråd med en læge.

Et biologisk skift 

Det hormonelle skifte kan være voldsomt. For nogle er det en storm, for andre en stille overgang. Der findes ikke én opskrift eller én oplevelse, og det er netop derfor, vi skal tale åbent og nuanceret om det.

For krop og sind er i forvandling. Ja, vi mister østrogen. Ja, vi sveder og vågner om natten og glemmer, hvad vi skulle sige midt i en sætning. Men vi vinder også noget: En ny frihed, en ny selvbevidsthed, en ny styrke.

Kvinder i og efter overgangsalderen udgør en enorm og ofte overset kraft i samfundet. De skaber virksomheder, bryder med gamle normer, dyrker fællesskaber og står frem som forandringsagenter.

Fremtiden er lys

Den gode nyhed? Vi ved mere end nogensinde før. Nye forskningsprojekter, medicinske fremskridt og større åbenhed betyder, at kvinder ikke længere skal lide i stilhed. Hormonterapi er blevet mere sofistikeret og individuelt tilpasset. Der er hjælp at hente, både medicinsk og gennem livsstil.

Vi begynder at forstå, at overgangsalderen ikke kun er en ende, men også en begyndelse. Et kapitel, hvor vi kan tage kroppen alvorligt, lytte til signalerne og vælge bevidst, hvordan vi vil leve de næste 30-40 år.

En kærlig opfordring

Så lad os tale om hormoner, ikke som noget skræmmende, men som det, de er: Biologiske budbringere, der fortæller os, at vi er på vej et nyt sted hen. Et sted, hvor vi ikke skal præstere os til anerkendelse, men finde vores egen rytme.