Menopause og diabetes: Tidspunkt og type betyder mindre end livsstilen

Menopausetidspunkt øger ikke i sig selv risikoen for diabetes 

Baggrund

Overgangen til menopausen er for mange kvinder forbundet med øget fedtmasse, ændret kropssammensætning og en tendens til øget insulinresistens. Samtidig ved man, at kvinder, der kommer i menopause før 45-årsalderen, generelt har forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom (bl.a. koronar hjertesygdom og apopleksi). På den baggrund har det været en udbredt hypotese, at tidlig (40–45 år) eller præmatur (< 40 år) menopause også kunne være en selvstændig risikofaktor for udvikling af diabetes (type 1 eller type 2).

En ny stor kohorteundersøgelse udfordrer imidlertid denne antagelse. Når der korrigeres for relevante confoundere (fx livsstil og kardiometaboliske faktorer), ses ingen uafhængig eller klinisk betydende sammenhæng mellem hverken alder ved menopause eller menopausetype (naturlig vs. kirurgisk) og senere diabetes.

Studie og metode

Studiet er et prospektivt kohortestudie baseret på UK Biobank og omfatter knap 147.000 kvinder med en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 14,5 år. Deltagerne havde en gennemsnitsalder på 60 år ved baseline, og ca. 60% var klassificeret som overvægtige eller svært overvægtige (overvægt/obesitas).

Analytisk sammenlignes forekomsten af diabetes på tværs af grupper defineret ved:

• Tidspunkt for menopause (herunder tidlig og præmatur menopause)

• Type af menopause (naturlig vs. kirurgisk)

Resultater rapporteres både som “rå” (crude) og aldersjusterede analyser samt multivariate modeller, hvor man samtidig justerer for en række kendte risikofaktorer for diabetes. Det er netop denne multivariate tilgang, der er central for fortolkningen, fordi den reducerer risikoen for fejlslutninger pga. confounding.

Resultater

I løbet af opfølgningsperioden fik næsten 6.600 kvinder (4,5%) en diabetesdiagnose.

I de simple sammenligninger så man, at diabetes forekom hyppigere blandt kvinder med tidligere menopause:

• Tidligere menopause: 5,2%

• Senere menopause: 4,2%

Men dette mønster forsvandt, når data blev analyseret i multivariate modeller. Med andre ord:

• Hverken alder ved menopause eller menopausetype var uafhængigt associeret med debut af diabetes.

Derimod var diabetes tydeligt hyppigere hos kvinder med klassiske kardiometaboliske og livsstilsrelaterede risikofaktorer, fx:

• Rygning: 7,5%

• Obesitas: 10,8%

• Intet indtag af grøntsager: 6,8%

• Brug af kolesterolsænkende medicin: 10,0%

• Højt indtag af tilsat salt: 7,0%

Forskerne fortolker de “tilsyneladende” sammenhænge i crude- og aldersjusterede analyser som et udtryk for, at kvinder med tidlig/præmatur menopause i højere grad også kan have andre risikofaktorer, der i praksis driver diabetesrisikoen.

Klinisk betydning

Studiet har en vigtig, praktisk pointe: Selvom postmenopausale kvinder samlet set har en forhøjet risiko for diabetes, tyder disse data på, at risikoen primært relaterer sig til modificerbare faktorer frem for selve menopausetidspunktet eller om menopausen er naturlig eller kirurgisk.

Det kan omsættes til følgende kliniske implikationer:

1. Risikostratificering bør vægte livsstil og kardiometaboliske faktorer højt
   Overvægt, rygning, kostmønstre og medicinsk behandlingskrævende dyslipidæmi fremstår som mere relevante markører end menopausens timing alene.

2. Forebyggelse kan målrettes faktorer, der kan ændres
   Fokus på vægtregulering, kostkvalitet, fysisk aktivitet og rygestop vil sandsynligvis have større effekt end en særlig “menopause-alder-baseret” diabetesovervågning.

3. Beroligende for kvinder med tidlig/præmatur menopause – med en vigtig nuance
   Resultaterne kan opleves som betryggende: menopausens timing ser ikke ud til i sig selv at øge diabetesrisikoen. Nuancen er, at samme gruppe stadig kan have øget samlet sygdomsbyrde (fx hjerte-kar-risiko), og derfor fortsat bør tilbydes relevant forebyggelse og screening ud fra samlet risikoprofil.

En udtalelse fra The Menopause Society (Dr. Stephanie Faubion) understreger netop, at det er mere sandsynligt, at diabetesrisikoen hos postmenopausale kvinder drives af hypertension, hyperlipidæmi og livsstilsfaktorer, som kan påvirkes, i modsætning til alder ved menopause.

Begrænsninger og behov for videre forskning

Selv store kohortestudier kan påvirkes af residual confounding, måleusikkerhed (fx selvrapporterede kost- og livsstilsdata) samt selektionsforhold i biobank-populationer. Forskerne peger på, at der fortsat er behov for forskning i de kausale mekanismer, der forbinder tidlig/præmatur menopause med morbiditet og mortalitet, så forebyggelse og screening kan målrettes mest hensigtsmæssigt for denne gruppe.

Konklusion

I denne store UK Biobank-kohorte var hverken tidspunktet for menopause eller menopausetype (naturlig vs. kirurgisk) uafhængigt forbundet med risikoen for at udvikle diabetes efter justering for confoundere. Diabetesrisikoen var derimod tydeligt højere blandt kvinder med etablerede livsstils- og kardiometaboliske risikofaktorer. Budskabet er derfor, at klinisk indsats bør fokusere på modificerbare risikofaktorer frem for menopausekarakteristika alene.