Perimenopause kan starte tidligere, end du tror

Perimenopause i 30’erne? 

Ny forskning: Over halvdelen af kvinder i 30’erne oplever overgangsalder-lignende symptomer

Hedeture, humørsvingninger og søvnproblemer. De fleste af os forbinder symptomerne med kvinder i 50’erne. Et sted langt ude i fremtiden. Ny forskning fra UVA Health og Flo Women’s Health App viser, at over halvdelen af kvinder mellem 30 og 35 år allerede oplever moderate til svære symptomer knyttet til perimenopausen, overgangsfasen op til menopausen.

Alligevel søger de færreste hjælp, før de er midt i 50’erne. Mange tror, de er for unge til at være ramt. Andre lever videre i et højt gear og skubber kroppens signaler til side eller sætter dem i bås som stress, udmattelse eller blot “noget, der går over”.

Resultatet? Årevis med fysiske og følelsesmæssige udfordringer, som kan tære på både krop og sind, uden at nogen omkring dem, heller ikke lægen, sætter ord på, hvad der egentlig foregår.

En tidlig start på forandringerne

Perimenopausen er den fase, hvor hormonerne begynder at svinge, og kroppen langsomt forbereder sig på menopausen, tidspunktet, hvor menstruationerne stopper helt. For nogle kvinder starter denne proces allerede i begyndelsen af 30’erne. Det betyder ikke nødvendigvis slutningen på fertiliteten, men det kan være en periode præget af nye og uforståelige signaler fra kroppen.

Et nyt studie fra UVA Health og Flo Women’s Health App analyserede symptomer rapporteret af mere end 4.400 amerikanske kvinder over 30 år, som deltog i en spørgeskemaundersøgelse via internettet og Flo-appen. Blandt kvinder i alderen 30 til 35 år rapporterede 55 % symptomer, der ifølge Menopause Rating Scale blev kategoriseret som “moderate” eller “svære”. I gruppen 36 til 40 år steg tallet til 64 %.

Alligevel venter langt de fleste kvinder til omkring 56-årsalderen, før de søger hjælp eller forbinder deres symptomer med hormonelle forandringer.

Symptomer, der ofte overses

Mange forbinder overgangsalderen med hedeture og menstruationsstop. Men symptomerne i perimenopausen kan være både subtile og mangfoldige og ofte dukker de psykiske tegn op før de fysiske.

💛 Psykiske symptomer:

• Angst og uro uden nogen klar årsag

• Irritabilitet og humørsvingninger

• Nedtrykthed eller depressive tendenser

• Tankemylder og søvnbesvær

💛 Fysiske symptomer:

• Uregelmæssige cyklusser

• Søvnproblemer og natlige svedeture

• Hjertebanken eller fornemmelsen af “indvendig uro”

• Vægtændringer og oppustethed

• Ømhed i led og muskler

• Hovedpine eller migræne

Psykiske symptomer topper ifølge studiet i alderen 41–45 år, mens de klassiske fysiske symptomer som hedeture, vaginal tørhed og blæregener typisk bliver mere udtalte fra 50-årsalderen.

Det er en kompleks cocktail, som mange kvinder har svært ved at forbinde med hormoner. Især i en fase af livet, hvor alt fra små børn til karriere og parforhold kan føles som mulige forklaringer på trætheden og de kortere lunter.

Hvorfor taler vi ikke mere om det?

Perimenopausen er stadig omgærdet af tavshed. Mange kvinder ved ikke, at den kan begynde så tidligt, og mange læger er tilbageholdende med at diagnosticere eller tale åbent om hormonelle forandringer hos yngre kvinder.

Samtidig lever vi i en tid, hvor vi som kvinder bliver skolet i at optimere os selv. Vi skal præstere på jobbet, se godt ud, spise sundt og helst have overskud til både børn, venner og parforhold. Når kroppen begynder at sende signaler, der bryder med denne fortælling, er det let at slå det hen som stress.

Relevansen i en dansk kontekst

Selvom undersøgelsen er baseret på kvinder i USA, er resultaterne også relevante herhjemme. De hormonelle processer er universelle, og danske kvinder oplever mange af de samme udfordringer. Forskellen ligger måske i sundhedskulturen hvor kvinder i Danmark har gratis adgang til lægehjælp, kan der stadig mangle viden og åbenhed blandt både kvinder og sundhedsprofessionelle om, hvordan perimenopausen viser sig, især hos yngre kvinder.

Jo tidligere vi forstår, hvad der sker i kroppen, jo bedre kan vi støtte os selv gennem små justeringer i hverdagen, bedre søvn, gode samtaler og i nogle tilfælde også medicinsk behandling.