Når overgangsalderen går med på arbejde

Overgangsalderen er stadig et tabu på jobbet, men hvordan skaber vi plads til den på arbejdsmarkedet?

Hedeture i mødelokalet. Nattesved før præsentationer. Uforklarlig uro og søvnproblemer, der tærer på energien. For mange kvinder er overgangsalderen ikke bare en privat sag. Den er også en udfordring på jobbet. Hvor går grænsen mellem personlig sundhed og arbejdsgiveransvar? Og tør vi tale åbent om det?

Når hjernen føles som grød og hukommelsen svigter

En af de mest oversete, men belastende konsekvenser af overgangsalderen er de kognitive forandringer. Mange kvinder oplever, at hukommelsen svigter, at de får sværere ved at koncentrere sig, eller at hjernen føles tåget. Et fænomen, der internationalt kaldes brain fog. For kvinder, der har bygget deres arbejdsliv op på overblik, effektivitet og præcision, kan det føles som et tab af kontrol.

Årsagen er de hormonelle ændringer, især faldet i østrogen, som påvirker områder i hjernen, der styrer netop koncentration, arbejdshukommelse og følelsesmæssig regulering. Kombineret med søvnproblemer og øget stressfølsomhed kan det give en oplevelse af at miste grebet om opgaver, man tidligere håndterede uden besvær.

Det er ikke udtryk for svækkelse, men for en naturlig overgang, som kræver justering. Derfor er det afgørende, at der skabes plads til at tale åbent om forandringerne, både blandt kolleger og i ledergruppen.

En usynlig kamp

Overgangsalderen rammer typisk kvinder mellem 45 og 55 år og er forbundet med en række symptomer, der spænder fra fysiske gener som hedeture, hjertebanken og ledsmerter til psykiske og mentale påvirkninger som angst, træthed og nedsat selvtillid.

Alligevel er overgangsalderen et næsten usynligt emne på mange arbejdspladser. Ifølge Dansk Sygeplejeråd, der i 2023 udgav pjecen "Overgangsalder – tal om det", føler mange kvinder sig alene og uden forståelse. Det kan føre til øget sygefravær, nedsat trivsel og i værste fald tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, selv blandt højt kvalificerede medarbejdere.

Skal man sige det højt?

Et af de store dilemmaer er, om man skal fortælle sin leder, at man er i overgangsalderen. På en arbejdsplads med en tillidsfuld kultur og en empatisk leder kan det være en lettelse at sætte ord på. På andre arbejdspladser, hvor robusthed og præstation vægtes højt, kan man frygte at blive opfattet som mindre kapabel.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd og flere arbejdsmiljøeksperter er åbenhed ofte første skridt mod bedre arbejdsforhold. Det handler ikke om at få særbehandling, men om at skabe realistiske rammer: adgang til frisk luft, fleksibel mødetid, temperaturstyring, mulighed for små pauser eller blot forståelse for, at der er gode grunde til, at man nogle dage har mindre overskud.

Når Region Hovedstaden viser vejen

I Region Hovedstaden er man i gang med at se på, hvordan man konkret kan støtte kvinder i overgangsalderen på arbejdspladsen. Blandt forslagene er rådgivning, øget fleksibilitet, tilrettelæggelse af pauser og bedre arbejdsmiljø. Tiltag som i stigende grad efterspørges af medarbejdere.

Baggrunden er både et ønske om ligestilling og en realitet. Hvis kvinder over 45 skal fastholdes på arbejdsmarkedet i længere tid, kræver det, at deres behov anerkendes og imødekommes. Ikke som en særregel, men som en moderne forståelse af arbejdslivets mangfoldighed.

Inspiration fra Storbritannien

Mens debatten i Danmark er ny, har flere britiske organisationer allerede taget førertrøjen på. I Storbritannien har bl.a. BBC, National Health Service (NHS) og HSBC indført deciderede menopause policies.

Disse tiltag rummer blandt andet:

• Mulighed for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejde
  
• Adgang til cooling rooms – rolige pauserum
  
• Temperaturregulering i kontorlandskaber
  
• Træning af ledere i, hvordan man støtter medarbejdere i overgangsalderen
  
• Tilbud om rådgivning og støtte
  
• Tilpasning af deadlines og belastende opgaver i særligt udfordrende perioder
  

Pointen er ikke, at alle skal have samme løsning, men at man tør se på, hvordan overgangsalderen påvirker arbejdsevnen og handle i respekt for det. For ligesom gravide og stressramte medarbejdere har særlige behov, har kvinder i overgangsalderen det også.

Præstationskulturens pris

Måske kræver det mere end konkrete tiltag. For alvor at skabe plads til kvinder i overgangsalderen, må vi udfordre en underliggende kultur: præstationssamfundet. Et arbejdsliv, hvor robusthed, effektivitet og selvoptimering er idealer, levner lidt rum til naturlige udsving.

Overgangsalderen udfordrer netop dette. Den kræver, at vi tør stå ved, når vi har brug for pauser, fleksibilitet og støtte. Det kræver mod, både som individ og organisation, at ændre diskursen fra "klar dig selv" til "vi hjælper hinanden".

Når kvinder står sammen og taler åbent, skaber det mulighed for kollektiv støtte. Det giver også organisationer mulighed for at justere, tilpasse og rumme det menneskelige arbejdsliv i alle faser.

Et mere bæredygtigt arbejdsliv 

Overgangsalderen bør ikke kun ses som et individuelt anliggende, men som et spejl på de strukturer, vi organiserer arbejdslivet efter. Når kvinder i den modne del af arbejdslivet oplever, at deres behov ikke imødekommes, er det ikke kroppen der fejler, det er systemerne, der ikke er fulgt med.

Et moderne arbejdsmarked må tage højde for, at mennesker gennemgår faser, hvor belastning, restitution og præstationsvilkår forandrer sig. Ligesom der i dag er forståelse for forældreorlov og stressforebyggelse, bør der naturligt indtænkes hensyn til kvinder i overgangsalderen. Ikke som særhensyn, men som en del af et arbejdsliv, der tager højde for diversitet og livsløb.

Når arbejdspladser indretter sig med fleksible rammer, kollegial støtte og en ledelseskultur, der ser hele mennesket, skaber det ikke bare bedre vilkår for én gruppe. Det skaber grobund for en mere bæredygtig og rummelig arbejdskultur for alle. Ved at tage overgangsalderen alvorligt og tænke strukturelt, er vi med til at forme fremtidens arbejdsmarked, hvor flere kan blive i længere tid og med større livskvalitet.